Stillingsopslaget var elegant skrevet, fyldt med de helt rigtige ord, der kunne tiltrække den helt rigtige kandidat.
Ansøgningen, der kom ind, var lige så gennemarbejdet – et perfekt match på papiret.
Samtalen foregik i repræsentationslokalet, med den lækre kaffe (du ved, den som kun gæster får).
Kandidaten mødte op i det helt rette outfit, nøje tilpasset stilling og organisation.

Kort sagt: Begge parter havde pudset facaden, øvet sig og sat scenen for den perfekte skønhedskonkurrence.

Hvad nu hvis vi som leder og virksomhed gjorde noget andet?
👉 Hvad nu hvis vi – allerede fra start – turde fortælle både om det, der fungerer og om det, der er udfordrende?
👉 Hvad nu hvis vi viste et mere ærligt billede af hverdagen – med både succeser og skønhedspletter?

Det ville give kandidaten en reel mulighed for at vurdere, om der faktisk er et match.

Og det ville skabe rammerne for, at ansøgeren ikke behøver at spille “perfekthedskortet”.

For sandheden er: Vi har alle skønhedspletter.

Og når vi tør tale om dem up-front, står vi langt stærkere i rekrutteringen – og får langt bedre matches i længden.

Så… tør vi – og du – droppe skønhedskonkurrencen?
👉 Hvad gør du for at skabe mere ærlige og værdiskabende rekrutteringsprocesser?
👉 Har du selv prøvet at sidde til en jobsamtale, hvor det hele føltes som en skønhedskonkurrence?

Indrømmet:
Jeg har selv deltaget i -og skabt rammerne for Den Store Skønhedskonkurrence. Jeg har også set bagsiden og konsekvenserne.
Måske netop derfor ligger den mig ekstra meget på sinde at ændre.