“Imponerende menneskelig forståelse og unik evne til at hjælpe og understøtte”

Jeg har gennem en længere årrække haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Birgitte, og kan varmt anbefale Birgitte. Med afsæt i stærke personlige værdier og mangeårig ledelseserfaring inden for den finansielle sektor er Birgitte en fantastisk leder, der evner at inspirere og drive strategisk udvikling og transformation både forretningsmæssigt og organisatorisk i forhold til ledelsesudvikling og personlig udvikling.
Birgitte har en imponerende menneskelig forståelse og unik evne til at hjælpe og understøtte andre mennesker i den personlige udvikling – og med hendes oprigtige og tillidsfulde tilgang gør hun en afgørende forskel for os, der er heldige at få hendes support på vejen med den fortsatte udvikling 🦋