Fanget i vanetravlhed – Når du er blevet fartblind i hverdagen
I did it again – lod mig fange ind i vanetravlhedens net.
Det var så let, for jeg er glad for mit arbejde. Maillisten var scannet, mail besvaret og jeg havde lavet min prioriteringsliste over opgaverne. Og så gik jeg i gang. Den ene time tog den anden, gik tur med hunden, ind til PC-en igen, tiden fløj afsted og jeg kunne da også lige……vupti jeg sad fast, fanget i vanetravlhedens net.
Tak for alle jeres refleksioner, på mit opslag om dårlig samvittighed, hvor jeg første gang nævnte vanetravlhed: Det uønskede mønster, mange af os falder i, ikke af nødvendighed, men af refleks.
Hvor arbejdet føles mere legitimt end pausen.
Hvor vi bliver fartblinde – som når vi har kørt stærkt på motorvejen så længe, at 80 km/t føles unaturligt langsomt.
Vanetravlhed viser sig ikke nødvendigvis som stress. Oftere som en grundfølelse hvor:
• Du bør være i gang – også når der egentlig er ro på
• Du føler skyld, når du holder fri
• Du mister retning og overblik – og derfor fortsætter af vane
• Pauser føles uproduktive – mens aktivitet er den nye norm
Det er en effektiv overlevelsesstrategi. Men over tid er prisen høj:
⛔ Faldende skarphed og motivation
⛔ Udviskede grænser mellem arbejde og restitution
Det handler sjældent om dovenskab eller dårlig prioritering – tværtimod.
Vanetravlhed udspringer ofte af:
• Høje ambitioner og et stort ansvar
• En indgroet idé om, at værdi skabes gennem aktivitet
• Uklare succeskriterier: Hvornår er nok egentlig nok?
• En kultur, hvor tempo og tilgængelighed belønnes
• Usikkerhed om, hvad du så skal bruge tiden på
✅ Hvad kan du gøre?
1. Skab opmærksomhed på dine automatiske mønstre
Hvornår arbejder du af refleks – ikke af nødvendighed?
2. Lav klare succeskriterier – også for pauser
3. Få overblik over dine prioriteter – Er det noget der haster eller er vigtigt?
4. Tal om vanetravlhed med dit team, netværk eller i familien. Fælles sprog giver fælles løsninger.
5. Øv dig i at holde fri – ikke som belønning, men som ledelsesdisciplin
Restitution er ikke fravær af ansvar. Det er langsigtet ansvarlighed.
💬 Refleksionsspørgsmål:
• Hvornår har du sidst arbejdet, uden det reelt var nødvendigt?
• Hvordan mærker du forskel på ægte travlhed og vanetravlhed?
• Hvad er konsekvensen – for dig og dine omgivelser – hvis du ikke stopper op?
💡At holde sig i gang kræver energi.
💡 At turde stoppe op kræver lederskab.
Vanetravlhed er ikke en personlig svaghed. Det er et mønster – som du kan få øje på, og tage styring over.
Ledelse med overskud starter også hos dig selv.
👉 Kender du også til vanetravlhed?
👉 Hvad gør du for at kvitte den fartblinde vanetræthed?
Ønsker dig en god opstart på arbejde – hvor du tager ejerskab over dit overskud.
”Lost time is never found again” Benjamin Franklin


