September 2025

Måske mister du dit job – måske gør du ikke

Det er meldt ud: der kommer til at ske fyringer.

Ingen ved hvornår beskederne kommer, hvilke afdelinger det rammer – eller hvem der bliver ramt.

Måske mærkede du det fysisk i kroppen, da du hørte udmeldingen. For tanken melder sig hurtigt: Er det mig?

Den eneste sikkerhed lige nu er… usikkerheden.

Som leder står du i dobbeltrollen: Du skal både håndtere din egen uro og samtidig være støtte for dine medarbejdere.

Hvad kan du gøre helt konkret?

📍 Forbered dig mentalt på flere scenarier
Jeg har stået i situationen flere gange. Først da jeg havde gjort mig klart, hvad jeg ville gøre hvis det ramte mig – og/eller hvis det ramte mine medarbejdere – kunne jeg gå roligere ind i opgaven. At have gennemtænkt scenarierne giver et fundament at stå på midt i stormen.

📍Kommunikér mere end du plejer
Stilhed bliver hurtigt fyldt ud af rygter. Selv korte statusopdateringer som: ”Jeg ved stadig ikke mere – men I hører fra mig, så snart jeg gør” skaber tryghed. Det handler ikke om at have alle svarene, men om at vise, at du er der.

📍Bevar autoriteten ved at stå ærligt i usikkerheden
Mange ledere frygter at miste respekt, hvis de indrømmer, at de ikke kender svarene. Min erfaring er det modsatte: Når du tør sige ”jeg ved det ikke – men jeg lover, at I hører det fra mig, når jeg gør”, styrker du din troværdighed. Autoritet i kriser handler ikke om at vide alt – men om at turde stå ved, hvad du ikke ved.

📍Skab små lommer af stabilitet
Når organisationen ryster, kan du give medarbejderne noget at holde fast i: klare prioriteringer, faste mødetidspunkter, og fokus på det vigtigste. Kaosset omkring en fyringsrunde slider både på dig og dine medarbejdere.

📍Brug ventetiden og situationen til at styrke dig selv

Kriseperioder er barske – men de viser også dit lederskab. Brug tiden til at mærke efter: Hvordan vil du stå i denne og næste storm? Er dit netværk stærkt nok? Har du en plan B for dig selv?

At tage vare på dit eget lederskab er ikke egoistisk – det er en forudsætning for at kunne stå stærkt for andre.

Jeg har set mange ledere gå igennem usikkerhed og fyringsrunder. Det er sjældent selve fyringen, der definerer dig som leder – men hvordan du håndterer perioden, hvor alt er usikkert.

Den periode former både din troværdighed og dit teams tillid – også længe efter, stormen har lagt sig.

👉 Mit bedste råd: Tag lederskabet på dig – også når du ikke har svarene.

👉 Hvad med dig?
Hvis du har stået i en situation med varslede fyringer – hvad gjorde den største forskel for dig og dit team?

Ræk ud hvis du har brug for en at sparre med – vi finder en vej sammen.

Tænk hvis du kunne stå stærkt som leder og menneske – også i denne situation.

Om Skribenten

Birgitte Arnberg er en erfaren ledercoach og konsulent, der hjælper mennesker og organisationer med at skabe balance, autenticitet og målbare resultater. Med en baggrund i organisationspsykologi og over 20 års erfaring, kombinerer hun intuition, nærvær og strategisk indsigt for at styrke ledere i deres personlige og professionelle udvikling

Seneste blogs

Følg mig på Linkedin og deltag i debat omkring ledelse

Birgitte Arnberg - Ledelse med overskud

Kontakt mig

Lad os starte med en uforpligtende 20 min. online snak om hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

P.S. Du bliver ikke tilmeldt et nyhedsbrev smile

2 + 12 =