September 2025

Når “vi” gør hele forskellen – også på operationsstuen

Okay – jeg ved det godt. Jeg er miljøskadet.

Selv på operationsbordet talte vi om ledelse.
Det startede uskyldigt nok – med spørgsmålet fra den søde operationssygeplejerske og narkoselægerne: ”Hvad arbejder du egentlig med?”

Og så var vi i gang. For hvem har ikke en holdning til god ledelse? Vi har alle oplevet både god og dårlig ledelse – både som medarbejder og som leder.
Men det, jeg oplevede dér på operationsstuen, var ledelse med overskud.

Et team, der samarbejdede gnidningsfrit, kommunikerede respektfuldt og hjalp hinanden. En rolig og tryg stemning. Jeg følte mig som patient i de bedste hænder.

Vi ventede på kirurgen – og da hun ankom, gik hun ikke bare direkte til arbejdet.

Hun hilste på teamet og på mig, tjekkede ind, sikrede sig, at vi alle var med. Og så sagde hun med et smil:

“Vi skal nok klare det godt.”

Jeg måtte trække på smilebåndet. “Hvor er jeg glad for, du siger ‘vi’.”

Hun svarede: “Ja – for vi er jo et helt hold, og sammen skal vi nok klare det godt.”

Og dér – i et højtspecialiseret miljø – blev jeg igen mindet om, hvor stærkt det er, når ledelse er noget, der deles.
Når relationer, tillid, tryghed og respekt er til stede – og alle oplever sig som værdifulde bidragsydere.
Vigtigheden i at tjekke ind – og være fuld til stedet i nuet.

Nu, hvor jeg er vel hjemme igen, vil jeg bruge sommeren på restitution og refleksion. Min egen overskudsmedicin.

Det betyder, at I kan glæde jer til nye givende og værdiskabende initiativer på den anden side af sommer – både om ledelse og bestyrelsesarbejde med overskud.

Om Skribenten

Birgitte Arnberg er en erfaren ledercoach og konsulent, der hjælper mennesker og organisationer med at skabe balance, autenticitet og målbare resultater. Med en baggrund i organisationspsykologi og over 20 års erfaring, kombinerer hun intuition, nærvær og strategisk indsigt for at styrke ledere i deres personlige og professionelle udvikling

Seneste blogs

Følg mig på Linkedin og deltag i debat omkring ledelse

Birgitte Arnberg - Ledelse med overskud

Kontakt mig

Lad os starte med en uforpligtende 20 min. online snak om hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

P.S. Du bliver ikke tilmeldt et nyhedsbrev smile

13 + 7 =