– men hvordan skal jeg være det, når jeg ikke kender mig selv?”

Det spørgsmål rammer mig. For jeg har selv stået der.

For i mange år kan man være dygtig til at leve op til forventninger.
Til at tage ansvar.
Til at fungere i roller, hvor der er klare krav – men mindre plads til tvivl.

Og så står man pludselig dér og mærker, at rådet om at “være sig selv” ikke hjælper.

For hvem er man, når man ikke længere er sikker på, hvad der er tilpasning – og hvad der er ens eget?

For mig begyndte det med spørgsmålene:

• Hvad dræner mig – og hvad giver mig energi?
• Hvornår handler jeg af frygt for at skuffe – frem for af overbevisning?
• Hvilke roller har jeg taget på mig, som engang var nødvendige, men som i dag koster mere, end de giver?

Her opdagede jeg også noget andet:

At selvindsigt ikke er nok i sig selv.
For alt har en pris.

Prisen kan være, at man ikke længere passer helt ind.
At nogen bliver skuffede.
At man mister anerkendelse eller tryghed, som før føltes sikker.
Og derfor møder jeg mange ledere og bestyrelsesmedlemmer, som godt kan mærke svarene – men tøver.

For det kræver mod at handle på dem.
Mod til at sige:

• “Det her kan jeg ikke stå inde for længere.”
• “Det her tempo er ikke bæredygtigt for mig.”
• “Det her er ikke den rolle, jeg vil have.”

Men der er også en pris ved ikke at tage modet på sig.
Den betales ofte i form af uro, træthed og en stille afstand til sig selv – og sit lederskab.

For når man begynder at stå for noget, står man også stærkere.
Man bruger mindre energi på at tilpasse sig og mere på at tage ansvar.
Mindre på at forklare sig – mere på at lede.

Det skaber ikke færre dilemmaer.
Men det skaber mere ro, klarhed og overskud i de valg, man træffer.

Så måske er det ikke et spørgsmål om, hvem du er.
Men om, hvad du er villig til at betale for – og hvad det giver dig at stå for noget.

De bedste hilsener
Birgitte