Julehilsenerne strømmer ind gennem skorstenene, i denne tid – nogle gange i så store mængder, at de næsten bliver baggrundsstøj. Mange af dem lyder nogenlunde sådan:

“Med tak for et godt samarbejde ønskes du og din familie en glædelig jul og et godt nytår.”

Hvis man er heldig, er hilsenen underskrevet af en rigtig person. Eller sendt fra en personlig mail, telefon eller profil. Men ærligt – hvor meget tid bruger du på at læse dem? Og hvilken værdi skaber de?

Nogle gange kræver det ikke mere end et øjebliks overskud at gøre en forskel for et andet menneske – og måske også for os selv.

Da jeg var leder, havde jeg en tradition: at skrive personlige julekort til dem, jeg arbejdede tæt sammen med. Det var en stund, hvor jeg satte mig ned, reflekterede over året, og fandt de helt rigtige ord til hver enkelt.

Jeg skrev om deres indsats, deres særlige styrker og den forskel, de havde gjort for mig eller fællesskabet. Det føltes meningsfuldt – både for dem og for mig.
Når jeg personligt overrakte kortene, blev det et øjeblik til at sige tak og se hinanden i øjnene på en måde, der ofte kan drukne i hverdagens travlhed.

Og nogle gange valgte jeg, at ringe og sige tak. At tage sig tid til en kort samtale kan gøre en enorm forskel – det føles nærværende, oprigtigt og personligt.

I dag tænker jeg:
👉 Har de personlige hilsner – eller det personlige opkald – stadig en plads i en digital verden?
👉 Eller har vi fundet nye, men lige så meningsfulde måder at vise vores taknemmelighed på?

Jeg er nysgerrig:
Hvordan siger du tak i løbet af året ❓
Hvad sætter du mest pris på at modtage❓

For mig handler det ikke om, hvordan vi gør det, men hvorfor og om meningen bag.
Det lille øjeblik, hvor vi med overskud stopper op og viser, at vi virkelig ser hinanden.

Hvad tænker du?